Du kan spare energi ved at bruge opvaskemaskinen eller vaske op i hånden rigtigt. Se de bedste råd her.

Vand
Vand

Brug opvaskemaskinen

Opvaskemaskinen bruger generelt mindre vand end opvask i hånden, så du sparer både penge og CO2 ved at bruge opvaskemaskinen.

Opvaskemaskinen bruger generelt mindre vand end opvask i hånden, så du sparer både penge og CO2 ved at bruge opvaskemaskinen.

El
El

Fyld opvaskemaskinen helt op

Der er en del at spare hvis du f.eks. kun kører 2 gange ud af 3. Og drop at skylle af, sålænge du holder døren lukket tørrer madresterne ikke ind, og opvasken skal nok blive ren.

Baggrund for beregning
Baggrunden for beregningen er, at man fylder opvaskemaskinen én gang om ugen pr. person. Er man fire i husstanden, fylder man fire opvaskemaskiner om ugen. Der er regnet med en opvaskemaskine på 13 kuverter med energimærke E.

Vand
Vand

Skyl ikke af inden vask

Du behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt – så tørrer madresterne ikke ind.

Du behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt – så tørrer madresterne ikke ind.

Vand
Vand

Vask ikke op under rindende vand

Det koster i gennemsnit ca. 1,8 kr. pr. minut, du vasker op under den rindende hane i varmt vand. Så hvis du vasker op i hånden, eller har gryder, knive eller andet, der ikke tåler at komme i opvaskemaskinen så fyld vand i en balje og spar på energien til varmt vand.

Det koster i gennemsnit ca. 1,8 kr. pr. minut, du vasker op under den rindende hane i varmt vand. Så hvis du vasker op i hånden, eller har gryder, knive eller andet, der ikke tåler at komme i opvaskemaskinen så fyld vand i en balje og spar på energien til varmt vand.

Vand
Vand

Brug eco-programmet

Til almindelig opvask kan du vælge opvaskemaskinens eco-program eller et program med lavere temperatur for at spare strøm. Korte programmer kan være et alternativ, hvis servicet kun er lidt beskidt. Se i manualen, hvilke programmer der har lavt energiforbrug. 

Til almindelig opvask kan du vælge opvaskemaskinens eco-program eller et program med lavere temperatur for at spare strøm. Korte programmer kan være et alternativ, hvis servicet kun er lidt beskidt. Se i manualen, hvilke programmer der har lavt energiforbrug. 

Gode råd hvis din opvaskemaskine går i stykker 

Kan det betale sig at reparere

Produktionen af hvidevarer er meget ressourcekrævende, og udgør for nyere maskiner den største del af apparatets miljøbelastning i levetiden. Samtidig er opvaskemaskiner blevet mere energieffektive, og der er bedre adgang til reservedele både for forbrugere og reparatører. Derfor kan det i højere grad betale sig at reparere, hvis det er muligt.

 

Reservedele du ofte selv kan udskifte

Reservedele, der kan udskiftes af en reparatør

  • Hængsler til døre

  • Tætningslister

  • Spulearm

  • Afløbsfilter

  • Visse løsdele i plast som f.eks. hylder, kurve og låg

  • Motor, cirkulations- og drænpumpe

  • Varmelegemer og varmeelementer, varmepumper

  • Rørsystem og udstyr hertil

  • Slanger og ventiler

  • Filtre og aquastop

  • Dele til dørkonstruktioner

  • Trykte kredsløbskort

  • Elektroniske skærme

  • Pressostater, termostater og sensorer

  • Software og firmware, herunder nulstillingssoftware

Gode råd hvis du skal købe nyt

Det er som regel bedst for både klimaet og din økonomi at beholde opvaskemaskinen i op mod 25 år, hvis den ellers fungerer. Økonomien afhænger selvfølgelig af prisen på både el og din nye opvaskemaskine. Men her er hvad, du bør gå efter, hvis du skal købe nyt.

Vælg det bedste energimærke

Gå efter energimærke C eller B på opvaskemaskiner.

Energimærket viser dig, hvor energieffektiv opvaskemaskinen er på en skala fra A til G. De mest energieffektive opvaskemaskiner er mærket med A, men det er endnu kun ganske få maskiner på markedet, der har det. På mærket kan du også se bl.a. vandforbrug, tidsforbrug pr. opvask og støjniveauet.

Se mere om energimærkning

Ny skala for energimærkning

Energimærket viser dig, hvor energieffektive dine hvidevarer er, på en skala der i dag går fra A til G. De mest energieffektive modeller er mærket med A. Tidligere var A+++ det bedste energimærke, men siden 1. marts 2021 er skalaen ændret på mange typer af apparater – bl.a. opvaskemaskiner.

Det er ikke muligt helt at sammenligne det gamle energimærke med det nye. F.eks. kan man ikke altid sige, at A+++ svarer til A eller B i den nye skala, og nogle typer apparater har slet ikke nået A på den nye skala endnu.

Image
Illustration af energimærke med blade i baggrunden

Vælg den rigtige størrelse

Overvej, hvor stor en opvaskemaskine du har behov for. Vandudgiften til opvask er typisk omkring 40 kr. om året. De bedste opvaskemaskiner til 13 kuverter bruger omkring 8 liter vand pr. opvask. Men de fås også mindre, hvis du f.eks. bor alene, ikke har så meget opvask, eller bor på lidt plads og vil spare på vandet.

Vælg kun det, du har behov for

Overvej, om du har behov for en opvaskemaskine med smart-funktion. Den har nemlig et unødvendigt højt standbyforbrug.

Regn på hele prisen

Du kan sammenligne totaløkonomien for en opvaskemaskine med onlineværktøjet ’Hele prisen’. Totaløkonomien er de samlede udgifter til både indkøb og brug i hele apparatets levetid.

Prøv 'Hele prisen'

Myte: Korte programmer til opvask bruger mindre energi end lange eco-programmer

Nej – for det meste er det omvendt.

Det kan virke sært, at et program på 30 minutter bruger mere energi end et på 3 timer. Men det er ligesom at køre i bil – du bruger mere energi, når du kører hurtigt, selvom du når tidligere frem.

Eco-programmet er den bedste måde at spare strøm på opvask og samtidig få en høj opvaskekvalitet.

Se flere myter

Image
Kvinde der undrer sig med ikoner af korrekt og forkert

Hvis du skal skrotte din opvaskemaskine

Hvis opvaskemaskinen skal skrottes, skal den afleveres på genbrugsstationen eller til storskrald, så materialerne kan genbruges.