Få grøn og billig varme

Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skifte fra naturgas til en anden varmetype. 

Image
Illustration af gult hus med varmepumpe

Sådan får du mest ud af dit gasfyr  

Hvis du ikke er klar til at skrotte gassen, bør du optimere driften, så du får mest varme for pengene. Her er de bedste råd til at holde dit gasfyr godt kørende. 

Tjek alderen  

Find mærkepladen på gaskedlen. Den viser, hvor gammel kedlen er. Er den mere end 15 år gammel, bør du forberede dig på, at der i løbet af få år kan blive behov for at skifte den. Overvej allerede nu at skifte varmeform.  

Bliv klogere på at skifte varmeform

Tjek trykket  

Tjek trykket i radiatorsystemet på selve gasfyret, og fyld vand på anlægget, hvis vandtrykket er for lavt. Du kan se i manualen, hvor højt trykket skal være.

Lyt til fyret

Hvis du hører, at fyret starter og stopper mere end normalt, er der måske noget galt. Ofte er det, fordi fyret er indstillet, så det varmer for kraftigt. Kig i manualen, om du selv kan justere det (sænke varmekurven). Kontakt en tekniker, hvis det bliver ved.  

Indstil automatikken

Indstil dit anlæg til automatisk styring efter tidspunkt og efter vejret. Du kan f.eks. indstille det til at sænke temperaturen med 2-3 °C om natten og til at stoppe fyret og cirkulationspumpen, når temperaturen udenfor kommer over et vist niveau. Se i manualen, hvordan du gør.  

Overvej at købe automatik til anlægget, hvis du ikke har det i forvejen, og du ikke er parat til at skifte varmetype. Spørg en vvs’er, om det kan betale sig.

Få lavet regelmæssige tjek

Få efterset dit gasfyr hvert eller hvert 2. år for at sikre god drift. Der kan være krav om eftersyn mindst hvert 2. år, for at garantien på din gaskedel holder.  

Skru op og ned efterår og forår  

Hvis du har et kondenserende gasfyr uden automatisk styring: Du kan spare over 1.000 kr. om året ved at skrue langsomt op for varmen fra varmeanlægget (fremløbstemperaturen) om efteråret. Start med 35-40 °C og hæv temperaturen gradvist, når det bliver koldere. Om foråret kan du skrue gradvist ned igen og ende på 35-40 °C, før du sommerlukker varmeanlægget.

Hvis du har automatisk styring, klarer anlægget det selv. 

I 2022 brugte flere end 400.000 boliger naturgas til opvarmning. Naturgas er et fossilt brændstof, og der er stort fokus på at skifte gasfyr ud med f.eks. fjernvarme eller varmepumper. 

Image
Kvinde der undrer sig med ikoner af korrekt og forkert

Sommerluk varmeanlægget  

Du sparer både penge og CO2, hvis du sætter dit anlæg på sommerdrift – bedre kendt som sommerlukning – så det kun producerer varmt brugsvand. Når du har sommerlukket fyret, slukker du cirkulationspumpen - se hvordan i vores guide til sommerlukning:

Guide til sommerlukning

Her er guide til sommerlukning af de mest almindelige naturgasfyr. 

Se i manualen, hvis du er i tvivl: 

  • Bosch
    Har du et af følgende Bosch-anlæg: TA 211 E, MiniPur / CeraPur / MaxiPur, EuroStar eller EuroPur Mini /EuroPur, skal du dreje den runde knap så langt til venstre, at den kommer under 1, hvor parasollen er afbildet. Hvis du har et TA 210 E-anlæg, skal drejeknappen stå på 1, som er sommerdrift. 
    Bosch styring
  • Vaillant
    Hvis du har et Vaillant-anlæg, sætter du anlægget på sommerdrift ved at dreje knappen for indstilling af centralvarmeanlæggets fremløbstemperatur helt til venstre. 
    Vaillant styring
  • Veissmann
    Anlæg fra Viessmann er indstillet til sommerdrift fra fabrikken. Hvis dette ikke er tilfældet, eller det er ændret siden, skal du kode det ind. Se anlæggets manual. 

Tjek din cirkulationspumpe

Der kan være mange penge at spare ved at skifte forældede pumper ud og slukke, når cirkulationspumpen er overflødig. 

Image
Værktøjskasse

1. Hvad er en cirkulationspumpe?

Cirkulationspumpen sender det varme vand rundt i dine radiatorer eller i slangerne til din gulvvarme eller til de varme vandhaner. Den sidder ved dit varmeanlæg eller i forbindelse med din gulvvarme. Et almindeligt parcelhus har 1-2 cirkulationspumper, men der kan være helt op til 4 styk.  

Image
Cirkulationspumpe Illustration

Pumperne kan sidde, så de cirkulerer:  

  • Varme fra varmeanlægget til radiatorerne og/eller gulvvarme
  • Varme fra varmeanlægget til varmtvandsbeholderen
  • Varme fra solvarmeanlæg til varmesystemet
  • Varmt vand fra varmtvandsbeholderen til cirkulation i varmtvandssystemet

De fleste pumper er fra en af disse 3 producenter:

  • Grundfos
    Hvis der står et N eller et B på pumpens typeskilt, er det en pumpe til brugsvand. F.eks. UP 25-40 N eller Comfort UP 15-14 B. Hvis der hverken står N eller B, er det en pumpe til cirkulation af varmt vand til radiatorer.
  • Smedegaard
    Kig på farven: Gule eller messingfarvede pumper er til brugsvand, og blå eller grønne til varme.
    Et billede, der indeholder tekst, skilt/tegn, blå/nedtrykt, måler

Automatisk genereret beskrivelse
  • Wilo
    Hvis pumpen er til brugsvand, vil der efter pumpens navn stå et Z, f.eks. Wilo-Stratos ECO Z.
    Et billede, der indeholder tekst, værktøj, udendørs, maskinsav

Automatisk genereret beskrivelse

2. Hvordan finder jeg pumpen? 

Cirkulationspumperne sidder normalt ved dit varmeanlæg. Det finder du som regel i din kælder, i dit bryggers eller i et teknikskab.

Husk, at du kan have mere end 1 cirkulationspumpe. Er du i tvivl om, hvor mange du har, eller hvor de sidder, så bed om hjælp fra en vvs’er, der kan udpege dem for dig og fortælle, om de bør udskiftes eller ej.  

3. Hvad kan jeg spare ved at skifte?

Der er mange penge at spare, hvis du skifter din forældede cirkulationspumpe ud.  

Nye cirkulationspumper tilpasser sig boligens svingende behov, mens en gammel pumpe kører for fuld kraft hele tiden, og kan bruge 4-5 gange mere strøm end en ny.  

Det betyder, at den gamle pumpe kan bruge strøm for mere end 1.000 kr. om året. I en almindelig husstand svarer det til mere end 10 % af det samlede elforbrug.  

Fordelen ved at skifte cirkulationspumpe er endnu større, hvis:

  • Du har fået gulvvarme 
    Har du erstattet radiatorerne med vandbaseret gulvvarme, skal der cirkuleres mere varme. Det gør fordelen ved en effektiv cirkulationspumpe endnu større.
  • Boligen er efterisoleret 
    Måske kan du skifte til en mindre cirkulationspumpe, da varmeforbruget og dermed pumpebehovet vil være mindre. 

4. Hvornår bør jeg skifte den ud?

Er din cirkulationspumpe fra før 2014, bør du overveje at udskifte den med en ny model, der bruger mindre strøm.  

Udover alderen på pumpen er der også nogle andre ting, du kan tjekke, og som kan afsløre, om du bør udskifte den.

  • Tjek strømforbruget
    Hvis det mindste watt-tal er 50 watt eller derover, er pumpen en strømsluger. Så kan det betale sig at skifte den ud – uanset hvor gammel den er.
  • Tjek om din pumpe har 3 indstillinger
    Ældre pumper kan indstilles fra 1 til 3. Hvis din pumpe kan det, så skift den ud.  
    Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
  • Spørg din vvs'er
    Hvis du er i tvivl om elforbruget eller alderen på din pumpe, så ring til din lokale vvs'er. Hav oplysninger om pumpen parat, når du ringer.
  • Vælg en A-mærket ny pumpe
    Du bør altid gå efter en A-mærket cirkulationspumpe, når du udskifter den gamle model.  

5. Er pumpen overflødig i din bolig?

Din cirkulationspumpe til det varme brugsvand kan være overflødig, hvis der er kort fra varmtvandsbeholderen til vandhanen. Tjek det ved at slukke for pumpen og tænde for vandhanen:

Hvis vandet bliver varmt (næsten) lige så hurtigt som før, kan du lade pumpen være slukket, så der ikke konstant cirkulerer varmt vand fra varmtvandsbeholderen til hanen og tilbage igen. Få en vvs’er til at afkoble røret fra vandhanen tilbage til varmtvandsbeholderen, da der ellers kan vokse bakterier i det.

Du kan også nøjes med at få en vvs’er til at installere et tidsur på cirkulationspumpen, så den slukker om natten og evt. i dagtimerne.

6. Bør jeg slukke pumpen om sommeren?  

Ja.

Du kan spare ca. 5 % af det årlige varmeforbrug – typisk omkring 1.000 kr. – ved at slukke cirkulationspumpen, når du ikke skal bruge varme. Det kaldes sommerlukning eller sommerdrift. Se hvordan du gør:

Guide til sommerlukning 

Forebyg ulykker med kulilte

Naturgasfyr kan i sjældne tilfælde slippe giftig kulilte ud i rummet. Kulilte lugter ikke, og kan derfor ikke advare dig om forgiftning – men du kan mindske risikoen ved at få dit anlæg vedligeholdt af en autoriseret installatør. 

Image
Smilende pige med tablet

3 måder du kan spare varme

Her har vi samlet 3 måder at spare varme, som vi synes, du skal kigge på, for at spare penge og CO2 på dit varmeforbrug.