Spar energi på computere og anden elektronik
Se, hvordan du sparer strøm på computere, tablets og anden elektronik.
Gode råd til brug af computere
Vælg den mindste computer, du er tilfreds med
Når computeren vokser, gør elregningen også. Så køb ikke større, end du har behov for.
En stationær gamer computer bruger typisk strøm for over 1.500 kr. om året ved 4 timers daglig brug – det er næsten 25 gange mere end en tablet.
Gode råd om køb af eksterne skærme
Spar penge ved at vælge et godt energimærke og den mindste skærm, du er tilfreds med.
Vælg skærm med energimærke E eller bedre
Eksterne computerskærme er energimærkede. Gå efter energimærke E eller bedre og et lavt årligt elforbrug. På energimærket kan du se skærmens elforbrug ved 1.000 timers brug per år, så det er nemt at sammenligne. Jo større en skærm er, jo mere strøm bruger den.
Se på hele prisen for skærme
En dyrere skærm kan godt være billigst i længden, hvis den har et lavere elforbrug. Du kan sammenligne hele prisen for indkøb og brug med værktøjet 'Hele prisen'.
Gode råd hvis din skærm går i stykker
Kan det betale sig at reparere?
Det kan som regel godt betale sig for både klimaet og pengepungen at reparere en skærm i stedet for at købe en ny. Det gælder både eksterne skærme og skærme på telefoner, tablets og bærbare.
For eksterne skærme er reservedele tilgængelige minimum 7 år efter, at nye skærme markedsføres:
Gode råd om anden elektronik
Sådan sparer du strøm på printere, projektorer og trådløse opladere.
Så meget koster din elektronik i strøm
Underholdning er ikke altid gratis, se her hvad det koster i elforbrug:
Anvendt elpris: 2,2 kr/kWh
Aflever gammel elektronik til genbrug
Får du nogensinde brugt din gamle computer/telefon osv., der samler støv i skuffen?
Sælg dem, giv dem videre eller aflever udtjent elektronik til genbrug på genbrugsstationen eller i din elektronikcontainer. Så bliver en del af materialerne genbrugt, og du undgår at forurene med miljøfarlige stoffer.
Myte: Opladere bruger kun strøm, når de oplader
Nej, de bruger altid strøm, hvis de sidder i en tændt stikkontakt.
De bruger dog kun meget lidt strøm, når de ikke oplader - typisk under 1,5 kWh om året, hvilket svarer til ca. 3 kr. på elregningen.