Varmepumper, som en VE-godkendt virksomhed kan installere
Hvis det trækker fra dine yderdøre, eller de er utætte eller slidte, trænger de måske til en udskiftning. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.
Lovkrav
Døre uden glas i helårshuse skal have en U-værdi mindre end 1.
Døre med glas i helårshuse skal have en U-værdi mindre end 1 – eller
energimærke A. U-værdien angiver, hvor meget varmemængde, der tabes til udeklimaet, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1°C.
Døre uden glas i sommerhuse skal have en U-værdi mindre end 1,8.
Døre med glas i sommerhuse skal have en U-værdi mindre end 1,8 – eller
energimærke B.
Vælg en dør med U-værdi under 1 eller energimærke A for at få en langsigtet løsning, der sparer energi i sommerhuset, hvis du bruger det uden for sæsonen.
Din renovering - punkt for punkt
For at være sikker på at arbejdet udføres korrekt, er det en god idé at have en håndværker til at hjælpe dig. Så ender du ikke med en dør, der binder.
De gamle døre fjernes
Håndværkeren skifter de gamle yderdøre én efter én. Så undgår du, at hele huset er uden yderdøre på én gang.
Dørene tætnes
Når de gamle døre er taget ud, sørger håndværkeren for, at de nye døre passer i karmene, og der ikke kan trænge fugt igennem samlingerne mellem karm og væg. Det gøres ved at sætte et fugttæt lag kaldet en dampspærre fast på de nye døre, før de sættes ind i karmene.
Isolering lægges
Der fyldes ud med isolering i hullet mellem dørene og karmene, og der fuges ovenpå - både på indersiden og ydersiden.
Dørene sættes fast
Til slut sættes de nye døre fast i karmen.
Sådan foregår det
Her kan du video se en , der viser, hvordan håndværkeren udskifter døre og vinduer.
Mere inspiration
Tid til at skifte varmetype?
Skal du renovere din bolig?
Få bedre energivaner
Din adfærd kan betyde meget for, om varmeregningen gør ondt eller er til at overskue. Se, hvordan du sparer med gode energivaner.
Så meget kan du spare
Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Har du endnu ikke fortalt os, hvor du bor, kan du gøre det i toppen af siden for at få oplyst en mere præcis besparelse. Du kan også selv ændre i felterne herunder.