Nedlæg din krybekælder
Så meget kan du spare
Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Har du endnu ikke fortalt os, hvor du bor, kan du gøre det i toppen af siden for at få oplyst en mere præcis besparelse. Du kan også selv ændre i felterne herunder.
Lovkrav
Hvis du nedlægger krybekælderen og etablerer et nyt terrændæk, må varmetabet (U-værdien) højst være 0,10 W/m²K. Det svarer til ca. 300 mm mineraluld eller 250 mm mineraluld plus 200 mm letklinker.
Din renovering – punkt for punkt
Hvor meget isolering har du?
Du kan som regel tjekke isoleringen fra krybekælderen med en tommestok. Eller du kan se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står, hvor meget isolering du har.
Find din energimærkningsrapport, hvis dit hus er energimærket
Tjek radonniveau
I nogle dele af Danmark er der meget radon i undergrunden. Tjek radonniveau, og få håndværkeren til at etablere radonsikring om nødvendigt.
El, vand og varme afinstalleres
Inden håndværkeren kan fjerne gulvet over krybekælderen, skal alle installationer i det til el, varme og vand afinstalleres.
Gulvet over krybekælderen fjernes
Det gamle gulv over krybekælderen fjernes sammen med evt. isolering, murede understøtninger mv., så der kan graves ud til det nye terrændæk.
Nyt terrændæk opbygges
For at beskytte huset lægger håndværkeren nederst et lag, der ikke suger fugt fra jorden, f.eks. småsten. Ovenpå lægges en ny, trykfast isolering, og øverst støbes en betonplade – evt. med gulvvarme.
Nyt gulv lægges
Til sidst lægges der ny gulvbelægning på det nye terrændæk.
Værd at vide før du går i gang
Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.
Mere inspiration