Isoler skråvægge og loft til kip

Hvis du har 100 mm isolering eller mindre i skråvægge og loft til kip, er det en god idé at forbedre isoleringen. Så sparer du penge på varme, og får et mere behageligt indeklima. Du kan isolere både indefra og udefra, men hvad skal du vælge? Bliv klogere her.

Image
Bolig med rødt tag
Illustration af sparegris med penge

Så meget kan du spare

Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Har du endnu ikke fortalt os, hvor du bor, kan du gøre det i toppen af siden for at få oplyst en mere præcis besparelse. Du kan også selv ændre i felterne herunder.

6.740 kr./år

Derfor er det en god idé at isolere bedre

Store varmebesparelser

Taget på et hus med skråvægge eller loft til kip har en stor overflade, hvor meget af husets varme forsvinder, hvis der ikke er isoleret ordentligt. Derfor kan der være meget at spare på varmeregningen. 

Nemmere at opvarme

I huse med loft til kip er der mange kubikmeter luft, der skal opvarmes, så det er vigtigt, at varmen ikke bare siver ud. Ved at isolere bedre bliver det nemmere at varme rummene op og holde temperaturen. 

Bedre indeklima

Når loftet bliver bedre isoleret, bliver de underliggende rum varmere. Så undgår du træk og kuldenedfald, og risikoen for skimmelsvamp bliver mindre. 

Klimavenligt

Du skåner klimaet, når du ikke længere taber varme fra taget og ud i atmosfæren.

Smilende mand der laver thumbs up

Din renovering – punkt for punkt

Image
Værktøjskasse

Udefra eller indefra?

Det er oplagt at isolere skråvægge/loft til kip udefra, hvis du alligevel skifter tagbeklædningen. Det er som regel også det nemmeste, og faktisk har du pligt til det, hvis det kan betale sig (se ovenfor under Lovkrav). 

Isolering udefra giver også en mindre risiko for problemer med fugt og skimmelsvamp, og du bevarer den fulde loftshøjde. 

Isolering indefra gør det lavere til loftet, men er til gengæld det nemmeste og billigste, hvis du ikke står, og skal skifte tagbeklædningen under alle omstændigheder.

Find en håndværker 

Vælg en håndværker, der sikrer, at isoleringen lever op til Bygningsreglementets krav. Få gerne tilbud fra flere håndværkere. 

Find en håndværker  

Når der isoleres udefra

Tagbelægningen fjernes 

Håndværkeren begynder med at fjerne den eksisterende tagbelægning. Hvis isoleringen under belægningen er i fin stand, lægger håndværkeren den nye isolering ovenpå. Hvis ikke lægges der helt ny isolering.  

Der laves ventilation 

Når huset isoleres bedre, skal der være god ventilation omkring isoleringen, så der ikke opstår problemer med fugt og skimmelsvamp.  

Der lægges ny tagbelægning 

Når isoleringsmåtterne ligger korrekt, lukkes der af ved at lægge ny tagbeklædning. 

Se videoen 

Sådan foregår det, når skråvægge og loft til kip isoleres udefra. 

Se videoen her

Når der isoleres indefra

Loftsbeklædningen fjernes

Den gamle loftsbeklædning fjernes, og den gamle isolering pilles ned eller bevares, hvis den er i fin stand. 

Ny isolering tilføjes

Håndværkeren bygger et skelet af trælægter til at holde på de nye isoleringsplader. Isoleringen sættes derefter op.

Dit loft får ny overflade 

Når isoleringsmåtterne ligger rigtigt, lukkes der af med nye loftsplader. Hvis det er gipsplader skal der efterfølgende spartles, grundes og males.  

Se videoen

Sådan foregår det, når skråvægge og loft til kip isoleres. 

Se videoen her

Værd at vide, inden du går i gang

Sådan får du mest ud af renoveringen – allerede fra start.

Vejledning til håndværkeren

Vis vejledningen til håndværkeren for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt. 

Vejledning til isolering indefra

Vejledning til isolering udefra

 

Image
Håndværker med håndværkerkasse

Find en håndværker nær dig

Få hjælp af en professionel med erfaring i netop det, du har brug for.

Se listen over håndværkere i nærheden af dig.

Image
Håndværkerbil

Mere inspiration