Få tilskud til den grønne omstilling

Kort om Erhvervspuljen
Sådan beregner vi dit tilskud
386,5 mio. kr. i puljen i 2023
Kom i gang
Få et overblik over, hvordan du søger tilskud fra Erhvervspuljen.
1. Forbered dit projekt
Der er en række ting, du kan gøre for at forberede din ansøgning til Erhvervspuljen.
Læs vejledningen
Erhvervspuljens vejledning giver bl.a. svar på, hvilke typer projekter du kan få tilskud til.
Vejledning til ansøgning (pdf)
Brug tilskudsberegnerne
Hvis du vil udskifte din virksomheds varmekilde eller skifte belysningen til LED, giver de to tilskudsberegnere et klart billede af, hvor stort et tilskud du kan forvente at få fra Erhvervspuljen.
Prøv vores varmekilde-beregner
Få overblik over hjælpeværktøjerne
Sørg for at danne dig et overblik over, hvilke hjælpeværktøjer du kan benytte, hvis du selv står for ansøgningsprocessen. Nogle hjælpeværktøjer er obligatoriske.
Få ekstern hjælp
Vores sagsbehandlere hjælper altid gerne med at finde svar på dine spørgsmål. Du kan kontakte os på både telefon og mail.
Du få fat i os på:
- E-mail: erhvervstilskud@ens.dk
- Tlf.: 51 67 43 01
I visse situationer kan det desuden være en fordel at kontakte en energirådgiver eller installatør. De kan bl.a. hjælpe med at:
- Finde projekter, der kan søges tilskud til.
- Lave en business case eller designe nye systemer.
- Kvalitetssikre dit ansøgningsmateriale.
- Lave de nødvendige opgørelser og udregninger.
- Estimere din investering.
Husk, at honorar til rådgivere er tilskudsberettiget, og kan regnes med i projektets samlede investering.
Ikke tilskud til solceller
Du kan ikke søge tilskud til solceller eller andre energiproducerende anlæg.
2. Ansøg
Når du er klar til at ansøge, bør du læse trin-for-trin-guiden til ansøgningsprocessen.
Når du har sendt ansøgningen afsted, modtager du en kvittering fra os med det samme.
Husk, at du ikke må gå i gang med projektet eller hyre håndværkere, før du har modtaget en kvittering fra os.
3. Gå i gang med det samme
Når du modtager kvitteringen for at have indsendt din ansøgning, kan du gå i gang med dit projekt. Bemærk, at det er for egen regning og risiko. Hvis du senere modtager et afslag på din ansøgning, skal du selv betale udgifterne til dit projekt.
Hvis du ikke har lyst til at påtage dig den risiko, kan du vente med at gå i gang med projektet, indtil din ansøgning er blevet godkendt.
4. Modtag tilsagn
Hvis din ansøgning opfylder kravene, modtager du et tilsagn fra os.
Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, som vi modtager dem.
Under sagsbehandlingen kan du blive bedt om at levere supplerende dokumentation, hvis vi mangler oplysninger om dit projekt.
5. Gør dit projekt færdigt
Dit projekt skal være helt færdigt, inden du kan søge om at få udbetalt dit tilskud.
Der må maksimalt gå to år, fra du får dit tilsagn, til du skal være færdig med dit projekt.
Søg og modtag udbetaling
Søg udbetaling
Du skal søge om udbetaling, senest 3 måneder efter dit projekt er færdigt.
Du kan læse mere om, hvordan du søger om udbetaling i vores guide:
Trin-for-trin-guide til udbetaling (pdf)
Modtag udbetaling
Når du har søgt om udbetaling, modtager du besked fra os. Dit tilskud bliver overført til din virksomheds NEM-konto.
Hjælpeværktøjer
Find dokumenter i arkivet
Ansøgningskriterierne til Erhvervspuljen har ændret sig løbende, og det samme har nogle af de dokumenter, du skal bruge.
Det kan f.eks. være, hvis du skal søge om udbetaling, eller hvis dit projekt har ændret sig.
Se, hvor meget andre har fået i tilskud
Hundredvis af virksomheder har allerede fået tilskud fra Erhvervspuljen. Læs om nogle af dem, her og lad dig inspirere til din grønne omstilling – uanset hvilken størrelse din virksomhed har.
Kontakt os, hvis du har brug for hjælp
Du er altid velkommen til at kontakte os i Energistyrelsen på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål om Erhvervspuljen eller din virksomheds ansøgning.
erhvervstilskud@ens.dk
+45 51 67 43 01
Man-tors kl. 10-15 og fredag kl. 10-14
Har din virksomhed brug for mere hjælp, kan du overveje dette:
Love og bekendtgørelser
Lovbekendtgørelse om Erhvervspuljen 2021
Lovændring om Erhvervspuljen 2022
Finansiering

Erhvervspuljen er i 2022-2025 medfinansieret af Den Europæiske Unions genopretningsplan.
EU's politiske prioriteter og genopretningsplanen
Se EU-Kommissionens forordning om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108